Din kurv er tom

Køb

Mængde: 0

Total: 0,00

0

Kort over havbunden

Kort over havbunden

Grænserne for tektoniske plader kan ses på havbunden.

Geografi

Nøgleord

seabed, sea, ocean, tectonic plate, plate tectonics, continental plate, oceanic crust, lithosphere, asthenosphere, crust, map, nature, geography

Relaterede ekstramaterialer

Scener

Hav og oceaner

  • Adriaterhavet
  • Andamanhavet
  • Det Arabiske Hav
  • Arafura havet
  • Atlanterhavet
  • Azovhavet
  • Østersøen
  • Barentshavet
  • Beauforthavet
  • Bellingshausenhavet
  • Beringhavet
  • Celebeshavet
  • Stillehavet
  • Tjuktjerhavet
  • Sydkinesiske Hav
  • Ægæiske Hav
  • Nordsøen
  • Hvidehavet
  • Sortehavet
  • Filippinske Hav
  • Floreshavet
  • Middelhavet
  • Grønlandske Hav
  • Det indiske ocean
  • Irmingerhavet
  • Irske Hav
  • Japanske Hav
  • Javahavet
  • Det Arktiske ocean
  • Det Joniske Hav
  • Karahavet
  • Caribiske Hav
  • Kaspiske Hav
  • Østkinesiske Hav
  • Østsibiriske Hav
  • Keltiske Hav
  • Coral Sea
  • Kretahavet
  • Labradorhavet
  • Laptevhavet
  • Liguriske Hav
  • Malukuhavet
  • Marmarahavet
  • Norskehavet
  • Ohotsk Hav
  • Rosshavet
  • Gule Hav
  • Sawuhavet
  • Seramhavet
  • Timorhavet
  • Tyrrenske Hav
  • Røde Hav
  • Weddellhavet
  • Nordpolen
  • Arktiske cirkel
  • Krebsens vendrekreds
  • Ækvator
  • Stenbukkens vendekreds
  • Antarktis Cirkel
  • Sydpolen

Oceanisk skorpe:
Et 5-15 km tykt lag der består af sten rig på silicater og magnesium. Dens densitet er 3,2 g/cm³.

Continental skorpe:
Et 30-65 km tykt lag; den består af sten rig på silikater og aluminium. Dens densitet er 2,7-3 g/cm3.

Litosfære:
Jordens stive, yderste skal. Den omfatter skorpe og det øverste, solide lag af det øverste mantel. Det er ca. 50-100 km tykt og dets tæthed er 3,3 g/cm³. Det er ikke et sammenhængende lag: Det består af bevægelige sektioner, kaldet tektoniske plader, som kan være oceaniske eller kontinentale plader.

Astenosfære:
Et smeltet lag af det øvre mantel; omkring 550-600 km tykt. Dets densitet er 3,4-4 g/cm³. Tektoniske plader flyder på dette lag.

De syv store tektoniske plader:
Afrikanske plade, Antarktiske plade, Eurasiske plade, Nordamerikanske plade, Sydamerikanske plade, Indo-australske plade, Stillehavs plade.

De syv største af de mindre plader:
Arabiske plade, karibiske plade, Juan de Fuca plade, Cocos plade, Nazca plade, Filippinske plade og Scotia plade.

Tektoniske plader

  • Labrador bassin
  • Nordvest Atlanterhavet Mid-Ocean Canyon
  • Newfoundland bassin
  • Newfoundlandryggen
  • Nordamerikanske bassin
  • Bahamabassin
  • Colombianske bassin
  • Venezuelansksbassin
  • Mexicansk bassin
  • Guyana bassin
  • Brasilianske bassin
  • Argentinske bassin
  • Sydøstlige Stillehavns bassin
  • Chilegraven
  • Chileryggen
  • Chile bassin
  • Nazcarygen
  • Atacamagraven
  • Peru bassin
  • Peru-Chile graven
  • Panama bassin
  • Cocosryggen
  • Guatemala bassin
  • Grønland bassin
  • Reykjanesryggen
  • Jan Mayen-ryggen
  • Feröer- Island- ryggen
  • Rockallryggen
  • Vesteuropæiske bassin
  • Azorerne-Biscay-ryggen
  • Nordatlantiskeryg
  • Iberiske bassin
  • Azorerne - Gibraltar ryggen
  • Kanariske bassin
  • Kap Verde dybhavsslette
  • Kap Verde bassin
  • Bathymetrists dybhavsbjerg
  • Sierra Leone bassin
  • Syd Atlantisk ryg
  • Rio Grande
  • Guinea bassin
  • Guinea ryggen
  • Angola bassin
  • Walvisryggen
  • Kap bassin
  • Kapryggen
  • Agulhas bassin
  • Natali bassin
  • Chainryggen
  • Murrayryggen
  • West Scotia bassin
  • East Scotia bassin
  • South Georgia ryggen
  • Scotia ryggen
  • Amerikansk-Antarktis ryg
  • Atlantisk-Indisk bassin
  • Atlantisk-Indisk ryg
  • Sydvest Indisk ryg
  • Madagaskar bassin
  • Crozet bassin
  • Sydindiske bassin
  • Sydøstlige indiske ryg
  • Carlsbergryggen
  • Centrale Indiske Ocean bassin
  • Central Indiske Ocean ryg
  • Ninety East ryg
  • Javagraven
  • Wharton bassin
  • Sydaustralske bassin
  • Cuvier bassin
  • Tasman bassin
  • Filippinergraven
  • Filippinske bassin
  • West Carolina -graven
  • Kyushu-Palau ryggen
  • Vest Marianer bassin
  • Kurilgraven
  • Nordvestlige Stillehavs bassin
  • Emperor dybhavsbjerg
  • Japangraven
  • Volcanograven
  • Marianergraven
  • Øst Carolina- bassin
  • Centrale Stillehavs dybhavsbjerg
  • Øst Marianer bassin
  • Melanesiske bassin
  • Kapingamarangi-ryggen
  • Koralhavs bassin
  • NY kaledoniske bassin
  • Lord Howe ryggen
  • Norfolk ryggen
  • Nye Hebrider graven
  • Sødre Fiji bassin
  • Lau ryggen
  • Colville ryggen
  • Stillehavs-Antarktis ryggen
  • Aleut bassin
  • Nordøstlige Stillehavsområde
  • Mendocino ryggen
  • Hawaii ryggen
  • Musikers dybhavsbjerg
  • Necker ryggen
  • Centralamerikanske grav
  • Centrale Stillehavs bassin
  • Carnegie ryggen
  • Tongagraven
  • Kermadec-graven
  • Østlige Stillehavsryg
  • Sala-y-Gómez ryggen
  • Sydvestlige stillehavs bassin
  • Peru-Chile graven
  • Kristensen dybhavsbjerg
  • Nordpolen
  • Arktiske cirkel
  • Krebsens vendrekreds
  • Ækvator
  • Stenbukkens vendekreds
  • Antarktis Cirkel
  • Sydpolen

Pladegrænser

  • Nordpolen
  • Arktiske cirkel
  • Krebsens vendrekreds
  • Ækvator
  • Stenbukkens vendekreds
  • Antarktis Cirkel
  • Sydpolen
  • Afrikanske plade
  • Eurasianske plade
  • Arabiske plade
  • Indiske plade
  • Nordamerikanske plade
  • Sydamerikanske plade
  • Stillehavs plade
  • Caribisk plade
  • Cocos plade
  • Nazca plade
  • Antarktiske plade
  • Australske plade
  • Filippinsk havplade

Tværsnit

  • Juløen
  • Stillehavet
  • Østlige Stillehavsryg
  • Galapagosøerne
  • Peru og Chile graven
  • Cotopaxi 5897m
  • Guyana højlandet
  • Atlanterhavet
  • Sydatlantiskryg
  • Karisimbi 4507m
  • Mt. Kenya 5199m
  • Det indiske ocean
  • Carlsbergryg
  • Ninety Eastryggen
  • Javagraven
  • Kerinci 3805m
  • Karimata sundet
  • Borneo
  • Halmahera
  • Filippinergraven
  • Stillehavet
  • Kapingamarangiryggen
  • Sydamerika
  • litosfære - Jordens stive, yderste skal. Det omfatter skorpe og det øverste, solide lag af den øverste mantel. Det er ca. 50-100 km tykt og dets tæthed er 3,3 g/cm³. Det er ikke et sammenhængende lag: Det består af bevægelige sektioner, kaldet tektoniske plader, som kan være oceaniske eller kontinentale plader.
  • asthenosfære - Et smeltet lag af det øvre kappe; omkring 550-600 km tykt. Dets densitet er 3,4-4 g/cm³. Tektoniske plader flyder på dette lag.
  • Afrika
  • kontinental skorpe - Et 30-65 km tykt lag; det består af sten rige på silikater og aluminium. Dets densitet er 2,7-3 g/cm3.
  • oceanisk skorpe - Et 5-15 km tykt lag der består af sten rige på silicater og magnesium. Dets densitet er 3,2 g/cm³.
  • subducerende plade - Havpladen bevæger sig under en anden plade og smelter ind i astenosfæren.
  • stigende magma - Magma, det vil sige smeltet sten, stiger fra astenosfæren.
  • divergerende plader - Midt-ocean rygge har en dal, kendt som en rift, der løber langs deres søjle. Her stiger magma fra dybden og skaber ny skorpe ved nedkøling på indersiden af ​​riften. Havpladen bliver derved revet og en divergerende pladegrænse dannes.
  • 10 km
  • 0
  • 50 km
  • 100 km
  • 150 km
  • 20°
  • 40°
  • 60°
  • 80°
  • 100°
  • 120°
  • 140°
  • 160°
  • 180°

Animation

  • Juløen
  • Stillehavet
  • Østlige Stillehavsryg
  • Galapagosøerne
  • Peru og Chile graven
  • Cotopaxi 5897m
  • Guyana højlandet
  • Atlanterhavet
  • Sydatlantiskryg
  • Karisimbi 4507m
  • Mt. Kenya 5199m
  • Det indiske ocean
  • Carlsbergryg
  • Ninety Eastryggen
  • Javagraven
  • Kerinci 3805m
  • Karimata sundet
  • Borneo
  • Halmahera
  • Filippinergraven
  • Stillehavet
  • Kapingamarangiryggen
  • Sydamerika
  • litosfære - Jordens stive, yderste skal. Det omfatter skorpe og det øverste, solide lag af den øverste mantel. Det er ca. 50-100 km tykt og dets tæthed er 3,3 g/cm³. Det er ikke et sammenhængende lag: Det består af bevægelige sektioner, kaldet tektoniske plader, som kan være oceaniske eller kontinentale plader.
  • asthenosfære - Et smeltet lag af det øvre kappe; omkring 550-600 km tykt. Dets densitet er 3,4-4 g/cm³. Tektoniske plader flyder på dette lag.
  • Afrika
  • kontinental skorpe - Et 30-65 km tykt lag; det består af sten rige på silikater og aluminium. Dets densitet er 2,7-3 g/cm3.
  • oceanisk skorpe - Et 5-15 km tykt lag der består af sten rige på silicater og magnesium. Dets densitet er 3,2 g/cm³.
  • subducerende plade - Havpladen bevæger sig under en anden plade og smelter ind i astenosfæren.
  • stigende magma - Magma, det vil sige smeltet sten, stiger fra astenosfæren.
  • divergerende plader - Midt-ocean rygge har en dal, kendt som en rift, der løber langs deres søjle. Her stiger magma fra dybden og skaber ny skorpe ved nedkøling på indersiden af ​​riften. Havpladen bliver derved revet og en divergerende pladegrænse dannes.
  • 20°
  • 40°
  • 60°
  • 80°
  • 100°
  • 120°
  • 140°
  • 160°
  • 180°
  • Labrador bassin
  • Nordvest Atlanterhavet Mid-Ocean Canyon
  • Newfoundland bassin
  • Newfoundlandryggen
  • Nordamerikanske bassin
  • Bahamabassin
  • Colombianske bassin
  • Venezuelansksbassin
  • Mexicansk bassin
  • Guyana bassin
  • Brasilianske bassin
  • Argentinske bassin
  • Sydøstlige Stillehavns bassin
  • Chilegraven
  • Chileryggen
  • Chile bassin
  • Nazcarygen
  • Atacamagraven
  • Peru bassin
  • Peru-Chile graven
  • Panama bassin
  • Cocosryggen
  • Guatemala bassin
  • Grønland bassin
  • Reykjanesryggen
  • Jan Mayen-ryggen
  • Feröer- Island- ryggen
  • Rockallryggen
  • Vesteuropæiske bassin
  • Azorerne-Biscay-ryggen
  • Nordatlantiskeryg
  • Iberiske bassin
  • Azorerne - Gibraltar ryggen
  • Kanariske bassin
  • Kap Verde dybhavsslette
  • Kap Verde bassin
  • Bathymetrists dybhavsbjerg
  • Sierra Leone bassin
  • Syd Atlantisk ryg
  • Rio Grande
  • Guinea bassin
  • Guinea ryggen
  • Angola bassin
  • Walvisryggen
  • Kap bassin
  • Kapryggen
  • Agulhas bassin
  • Natali bassin
  • Chainryggen
  • Murrayryggen
  • West Scotia bassin
  • East Scotia bassin
  • South Georgia ryggen
  • Scotia ryggen
  • Amerikansk-Antarktis ryg
  • Atlantisk-Indisk bassin
  • Atlantisk-Indisk ryg
  • Sydvest Indisk ryg
  • Madagaskar bassin
  • Crozet bassin
  • Sydindiske bassin
  • Sydøstlige indiske ryg
  • Carlsbergryggen
  • Centrale Indiske Ocean bassin
  • Central Indiske Ocean ryg
  • Ninety East ryg
  • Javagraven
  • Wharton bassin
  • Sydaustralske bassin
  • Cuvier bassin
  • Tasman bassin
  • Filippinergraven
  • Filippinske bassin
  • West Carolina -graven
  • Kyushu-Palau ryggen
  • Vest Marianer bassin
  • Kurilgraven
  • Nordvestlige Stillehavs bassin
  • Emperor dybhavsbjerg
  • Japangraven
  • Volcanograven
  • Marianergraven
  • Øst Carolina- bassin
  • Centrale Stillehavs dybhavsbjerg
  • Øst Marianer bassin
  • Melanesiske bassin
  • Kapingamarangi-ryggen
  • Koralhavs bassin
  • NY kaledoniske bassin
  • Lord Howe ryggen
  • Norfolk ryggen
  • Nye Hebrider graven
  • Sødre Fiji bassin
  • Lau ryggen
  • Colville ryggen
  • Stillehavs-Antarktis ryggen
  • Aleut bassin
  • Nordøstlige Stillehavsområde
  • Mendocino ryggen
  • Hawaii ryggen
  • Musikers dybhavsbjerg
  • Necker ryggen
  • Centralamerikanske grav
  • Centrale Stillehavs bassin
  • Carnegie ryggen
  • Tongagraven
  • Kermadec-graven
  • Østlige Stillehavsryg
  • Sala-y-Gómez ryggen
  • Sydvestlige stillehavs bassin
  • Peru-Chile graven
  • Kristensen dybhavsbjerg
  • Adriaterhavet
  • Andamanhavet
  • Det Arabiske Hav
  • Arafura havet
  • Atlanterhavet
  • Azovhavet
  • Østersøen
  • Barentshavet
  • Beauforthavet
  • Bellingshausenhavet
  • Beringhavet
  • Celebeshavet
  • Stillehavet
  • Tjuktjerhavet
  • Sydkinesiske Hav
  • Ægæiske Hav
  • Nordsøen
  • Hvidehavet
  • Sortehavet
  • Filippinske Hav
  • Floreshavet
  • Middelhavet
  • Grønlandske Hav
  • Det indiske ocean
  • Irmingerhavet
  • Irske Hav
  • Japanske Hav
  • Javahavet
  • Det Arktiske ocean
  • Det Joniske Hav
  • Karahavet
  • Caribiske Hav
  • Kaspiske Hav
  • Østkinesiske Hav
  • Østsibiriske Hav
  • Keltiske Hav
  • Coral Sea
  • Kretahavet
  • Labradorhavet
  • Laptevhavet
  • Liguriske Hav
  • Malukuhavet
  • Marmarahavet
  • Norskehavet
  • Ohotsk Hav
  • Rosshavet
  • Gule Hav
  • Sawuhavet
  • Seramhavet
  • Timorhavet
  • Tyrrenske Hav
  • Røde Hav
  • Weddellhavet
  • Nordpolen
  • Arktiske cirkel
  • Krebsens vendrekreds
  • Ækvator
  • Stenbukkens vendekreds
  • Antarktis Cirkel
  • Sydpolen
  • Afrikanske plade
  • Eurasianske plade
  • Arabiske plade
  • Indiske plade
  • Nordamerikanske plade
  • Sydamerikanske plade
  • Stillehavs plade
  • Caribisk plade
  • Cocos plade
  • Nazca plade
  • Antarktiske plade
  • Australske plade
  • Filippinsk havplade

Fortællerstemme

Mere end to tredjedele af jordens overflade er dækket af oceanerne og haverne. Dagens oceaner - Stillehavet, Atlanterhavet og de indiske oceaner - samt havene er blevet dannet over en lang geologisk tid.

Kortlægning af havbunden i 1960'erne viste, at der eksisterede dybhavs rygge i alle tre oceaner. Disse højder, som den midt Atlantiske ryg, er normalt flere tusinde meter høje. Grave kan findes langs kantene på kontinenter, som går mellem fem og ti tusind meter dybt ned. En af disse er Peru-Chile graven.

Midt-ocean rygge har en dal, kendt som en rift, der løber langs deres søjle. Det er her smeltet sten, det vil sige magma, stiger fra dybderne og skaber ny skorpe ved afkøling på indersiden af ​​riften. Denne proces bevirker, at mid-ocean-højderne bliver bredere og dermed spredes havbunden. Det er dog ikke muligt for hvert havområde at stige, da vores planet er overfladefinitiv. Af denne grund skal et hav krympe, så et anden kan udvides. Yngre havområder, som Atlanterhavet, vokser, mens de af ældre oceaner, som Stillehavet, krymper.

På samme tid er bunden i Stillehavet tvunget under kontinenterne. Dette kaldes subduktion. Dybhavsgraveformer dannes langs disse subduktionszoner.

Jordens stive ydre skal, litosfæren, er ikke et sammenhængende lag; den består af bevægelige sektioner kaldet tektoniske plader. Der er oceaniske og kontinentale plader. Der er i øjeblikket syv primære og talrige sekundære og tertiære tektoniske plader på jordens overflade.

Relaterede ekstramaterialer

Dannelse af stratovulkaner

Stratovulkaner består af lag af vulkansk aske, rester, og lava.

Foldning (avanceret)

Laterale kompressionskræfter får sten til at danne folder. Dette er hvordan folde bjerge bliver dannet.

Foldning (elementær)

Laterale kompressionskræfter får sten til at danne folder. Dette er hvordan folde bjerge bliver dannet.

Foldning (mellemniveau)

Laterale kompressionskræfter får sten til at danne folder. Dette er hvordan folde bjerge bliver dannet.

Forkastning (elementær)

Lodrette kræfter der kan bryde lag af sten op i blokke, som derefter bevæger sig lodret langs brudfladerne.

Forkastning (mellemniveau)

Lodrette kræfter der kan bryde lag af sten op i blokke, som derefter bevæger sig lodret langs brudfladerne.

Hav og bugter

Denne animation demonstrerer de vigtigste have og bugter.

Havets forskellige lag

Fysiske egenskaber, samt flora og fauna i havet forandres med dybde.

Havstrømme

De store havtransportør er et planet-bredt system af havstrømme, som har stor indflydelse på jordens klima.

Hot spots

Hot spots er områder af jordens skorpe, hvor magma ofte stiger til overfladen og forårsager vulkansk aktivitet.

Hvordan former havene jordens overflade?

Havvand, som ekstern kraft, spiller en vigtig rolle i udformningen af ​​kystlinier.

Hydrotermisk væld

En hydrotermisk åbning er et spræng på planetens overflade, hvorfra geotermisk opvarmet vand strømmer ud.

Interessante geografi fakta - Fysisk geografi

Denne animation præsenterer nogle interessante fakta indenfor fysisk geografi.

Jorden

Jorden er en stenagtig planet med en solid skorpe og ilt i sin atmosfære.

Jordens struktur (elementær)

Jorden består af flere sfæriske lag.

Jordens struktur (mellemniveau)

Jorden består af flere sfæriske lag.

Jordens topografi

Animationen præsenterer de største bjerge, sletter, floder, søer og ørkener på jorden.

Jordskælv

Et jordskælv er et af de mest ødelæggende naturfænomener.

Kontinental drift på en geologisk tidskala

Jordens kontinenter har været i konstant bevægelse under planetens historie.

Kontinenter og oceaner

Tørre landmasser på Jordens overflade er opdelt i kontinenter, der adskilles af oceaner.

Tektoniske plader

Tektoniske plader kan bevæge sig i forhold til hinanden.

Tsunami

Tsunami bølger er meget høje bølger med enorme ødelæggende kræfter.

Ubådsoperation

Ubåde dykker og kommer tilbage til overfladen ved at ændre skrogets gennemsnitlige tæthed.

Vand (H20)

Vand er en meget stabil forbindelse af hydrogen og oxygen, afgørende for alle kendte former for liv. I naturen forekommer den i flydende, fast og gasformig...

Vandets kredsløb (mellemniveau)

Vand på jorden er i en kontinuerlig tilstand af forandring. Vandsyklusen indbefatter processer som fordampning, nedfald, smeltning og frysning.

Vulkanaktivitet

Denne animation demonstrerer forskellige typer vulkanudbrud

Hvordan virker det? - Sonar

Denne animation viser hvordan sonar fungerer.

Added to your cart.